Spillemandsmusik der swinger
Hvem er vi | Hvad får du | Billeder | Musik | Links | Kalender | Presse | Kontakt


Hvad får du

Når vi kommer og underholder, får I gang i kludene. Det, uanset om det drejer sig om festivalen, familiefesten, gadefesten, foreningsarrangementet eller... you name it (hov, det var vist ikke dansk?)

Vi spiller de gammelkendte traditionelle danske/nordiske folkemelodier - og gerne til dans. Jan skal nok instruere! Vi spiller de numre, de fleste af os kender/har kendt - rheinlænder, vals, totur, seks (læs seks) tur, den toppede høne, hopsa, og også gerne et børnesæt med: "Først den ene vej" o.s.v., så alle kan være med.

Vi spiller dog ikke traditionelt i røde sokker og tophue. Vi har efterhånden bevæget os ud over landets grænser - ja helt til USA, hvor vi har snuset til cajon. Vi har også nappet et par grønlændere, hvor John - den gamle slædekusk - har sat tekst til. Vi giver numrene et ekstra pift, så det bliver rigtig fornøjeligt. Vi får publikum til at klappe, danse, synge eller hvad der er plads til. Vi håber så at "Folkemusikpolitiet" ikke er i nærheden.

Vi har i mange år spillet på gaden i Tønder til festivalen, og de seneste år har vi nærmest fået klubteltet dernede til at lette. Nu er den desværre nedlagt, men så gi'r vi den hos Campingkøbmanden.
På Carl Skoma'r fredag aften i 2009, var der en fantastisk stemning under vores koncert. Som en gæst sagde:" Vi skulle lige høre hvad det var - og så blev vi sgu' hængende i den fantastiske stemning".

I 2009 havde vi debut på Skagenfestivalen, hvor publikum på Torvescenen stod op og klappede på 4. dagen med tømmermænd og godt humør. Der har vi så været 5 år i rap.

I 2011 debuterede vi på Strib Vinterfestival samt Mosstock. Til familiefesten (fødselsdag, bryllup, sølvbryllup/...), er vi et frisk pust, når maden ligger lidt tungt og gæsterne har brug for at røre sig - og hinanden. Til en fest sagde værten: "Hvis I kan få dem op at stå (altså gæsterne) giver jeg sgu' en bajer". Det blev til mange . På plejehjemmet begyndte kørestolene at rokke - med beboere, og i SFOen sang børnene med.

Ja du kan nok se, der er nærmest ingen grænser for, hvor vi er et hit!! Vores slogan:" Skal du ha' gang i festen og more gæsten. Du ringer til os - vi klarer resten. Vi indtar' scenen - I rører benen, og måske I synger med på en sang! øhh. Det ska' jo rime.

Klik på billedet for fuld størrelse
Email: jan_dehlholm@hotmail.com